EN SØLVBESLÅET FLINTELÅSPISTOL FRA 1729
Artikel nr. LKT/027
EN SØLVBESLÅET FLINTELÅSPISTOL FRA 1729
En sølvbeslået luksuspistol m/ flintlås, fremstillet i 1729 af Schmeiser á Eisenbach, Tyskland.
Pistolen er muligvis udført for Johan Wilhelm. Hertug af Sachsen-Eisenbach og skænket til Baron De Lutzow, hvis navn står på piben. Hertugen havde for vane at skænke pistoler til kredsen om ham.
Et tilsvarende PAR pistoler blev solgt i 1972 for £ 25.000,-
Kolben har sølvbeslået buttet kappe med lange smalle sporer, forsynet med veludført grotesk maske, tomsklidt i form af 2 løver der holder kronet skjold, hvori slynger ”HW”.
Flad lås med udskåret og guldindlagt flig mærket ”Schmeiser 1729” i skriftbånd, samt ”Á Eisenbach ” . Haneskrue udskåret og guldindlagt, sølvsideblik i blomsterslyng med dragehoved og i midten medaljon hvori antik krigerbuste.
Aftrækkerbøjle i sølv med vaseafslutning. mrk. ”No. 25” .
Piben er 37 cm lang kaliber 15 mm, todelt let tromblonformet pibe hvor overgangen mellem rund og ottekantet markeres af guldindlæg og udskæringer i metallet. Ryggen mærket ” Baron de lutzow” i guld.
Ladestokken er i træ med horndup, fastholdt til skæftet med to ottekantede sølvrørkner .
Pris: Dkr. 54.500,- (7.315,- euro)
|